Jeg har testet programmets gedcomeksport ved at lave en ganske lille database med få personer, med brug af samtlige felter som Winfam tillader.
Gedcomfilen er en almindelig tekstfil, der kan studeres i enhver almindelig editor, for at kontrollere om der anvendes generelle tags, eller om der anvendes specielle lokale tags, der kun kan forstås af Winfam og ikke af ret mange andre programmer. Gedcomfilen test2_2.ged eller som tekstfil test2_2.txt
Jeg har prøvet at teste om de dannede tags overholder syntaksen i den "autoriserede" GEDcom standard version 5.5.
Jeg har prøvet at importere den gedcomfil som Winfam laver i en ny tom database i Winfam. Alle data med undtagelse af huskesedler kommer tilsyneladende med over. Hvad der undrer mig er at Winfam genererer en liste på en række ukendte tags som programmet ikke kan forstå. Disse kan ses her.
Afslutningsvis har jeg prøvet at importere den dannede gedcomfil i Brothers Keeper for at se hvorledes dette program håndterer de specielle tags.
Resultatet af dette kan ses her.